Bagsiden: Når en prisside kræver tolkning
En prisside burde i princippet være et af de mest enkle steder på en virksomheds hjemmeside. Her koster tingene noget. Her står det, hvad man får. Her burde almindelige mennesker kunne læse sig frem uden større mellemregninger. Sådan er det ikke altid.
1. Den pæne overflade
Mange prissider i softwareverdenen er bygget til at se enkle ud.
Det er også forståeligt nok. Ingen har lyst til at åbne en side, der ligner et skema fra en ældre myndighed med hold i ryggen. Overskuelighed er ikke problemet. Problemet opstår først, når overskueligheden mest er et førstehåndsindtryk.
Der er nemlig en forskel på:
- en prisside, der ser enkel ud
- og en prisside, der faktisk er enkel at forstå
Det er ikke altid det samme.
2. Hvad det egentlig betyder
Når en prisside kræver tolkning, betyder det sjældent, at der står noget direkte forkert. Det betyder oftere, at brugeren selv må samle billedet.
Det kan ske på flere måder:
- prisen står ét sted, men forudsætningerne et andet
- planer ser sammenlignelige ud, men er ikke helt bygget efter samme logik
- noget vigtigt står som et lille forbehold, en note eller et “læs mere”
- ekstra brugere, ekstra regnskaber eller andre udvidelser er ikke lette at regne på
- ord som “fra”, “inkluderer”, “mulighed for” eller “kan tilkøbes” bærer mere vægt, end de umiddelbart ser ud til
Ingen af de ting er dramatiske hver for sig. Men tilsammen gør de, at en side ikke bare kan læses. Den skal fortolkes.
3. Det er ikke kun et irritationsmoment
Det kan lyde som et lille luksusproblem. Men det er det ikke helt.
For en mindre virksomhed eller en soloselvstændig er en prisside ofte det første sted, hvor valget begynder at føles virkeligt. Det er her, man forsøger at oversætte salgstekst til hverdag.
Hvis den oversættelse kræver for meget tolkning, sker der typisk ét af to ting:
1. Brugeren vælger for hurtigt på et for spinkelt grundlag.
2. Brugeren bliver træt og lader sig styre af det program, der fylder mest eller ser pænest ud.
Ingen af delene er nødvendigvis katastrofer. Men de er heller ikke det samme som oplyst valg.
4. Når enkelhed bliver scenografi
Der findes prissider, som ser så venlige og ryddelige ud, at man næsten får lyst til at takke for oplevelsen. Store bokse. Rolige farver. Et par meget forståelige overskrifter. Måske et lille flueben eller fem.
Det kan være fint.
Men nogle gange er det også lidt scenografi. Ikke i den forstand, at siden bedrager nogen med fuldt overlæg. Mere i den forstand, at brugerens første ro ikke helt matcher den faktiske klarhed, når man begynder at regne.
Det er her, et hævet øjenbryn kan være på sin plads.
For spørgsmålet er ikke kun:
Ser det enkelt ud?
Spørgsmålet er også:
Kan jeg uden større drama regne ud, hvad det betyder for mig?
Hvis svaret er “ikke helt”, så er siden måske mere glat end klar.
5. Hvad man bør se efter
Hvis en prisside skal vurderes nogenlunde redeligt, er der nogle enkle spørgsmål, der er værd at stille:
Hvad er den faktiske grundpris?
Ikke bare det største tal på siden, men den pris, som faktisk gælder for den løsning, du realistisk kigger på.
Hvad er inkluderet?
Og lige så vigtigt: hvad er ikke inkluderet?
Er planerne sammenlignelige?
Eller ligner de hinanden på overfladen, mens de i praksis bygger på lidt forskellige logikker?
Hvad sker der, hvis behovet ændrer sig?
For eksempel ved flere brugere, flere regnskaber eller mere brug af bestemte funktioner.
Er siden skrevet, så en almindelig bruger kan læse den uden intern brancheoversætter?
Det burde ikke være et urimeligt krav.
6. Det med småt står ikke altid småt
Man kan let få det indtryk, at problemet kun er det klassiske “med småt”. Men ofte er uklarhed mere indbygget end skjult.
Det står måske ikke nederst med grå skrift. Det står bare spredt.
Lidt i en tabel. Lidt i en note. Lidt i et hjælpepunkt. Lidt i en anden underside. Og lidt i måden planerne overhovedet er navngivet og opbygget på.
Det er derfor, en prisside godt kan være fuldt offentlig og stadig mindre gennemskuelig, end den tager sig ud til.
Det er ikke nødvendigvis uærligt. Men det er heller ikke nødvendigvis brugervenligt.
7. Markedsføringens bløde hånd
Prissider sælger ikke kun pris. De sælger også ro.
De vil gerne signalere:
- her er styr på det
- her er noget enkelt
- her er en tryg vej ind
- her er en pakke, du kan forstå
Og det er sådan set helt legitimt.
Men netop derfor er det værd at være lidt opmærksom. For når en side både vil sælge overskuelighed og samtidig kræver, at brugeren selv samler en del af økonomien, opstår der en lille spænding mellem form og indhold.
Det er ikke et stort moralsk drama. Det er bare værd at bemærke.
8. Datakons’ nøgterne note
En prisside behøver ikke være grim for at være klar. Men den må gerne være klar, før den er pæn.
Det er egentlig hele pointen.
Når en prisside kræver tolkning, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt. Men det er et tegn på, at brugeren bør læse lidt langsommere og stole lidt mindre på førstehåndsindtrykket.
Det er også et tegn på, at sammenligning faktisk har en funktion. Ikke fordi brugeren skal reddes fra alt, men fordi markedet ikke altid stiller sine forskelle frem på den mest læselige måde.
9. Kort afslutning
Den gode prisside gør to ting på én gang: den ser overskuelig ud, og den er overskuelig at læse.
Det er ikke altid det, man møder.
Nogle gange får man først ro, og bagefter regnestykket. Og så er det måske meget godt at huske, at venlig opsætning ikke altid er det samme som egentlig klarhed.